Huset

2 selvstændige huse og en skøn gårdsplads med pool

Vores italienske vingård består af to selvstændige huse, som hænger sammen i L-form: Det gamle hovedhus, som vi lejer ud, samt vores private del, som er den gamle stald og høloft. Husene er sat i stand i traditionel piemontesisk stil med bl.a. balkon, fløjdøre og klinkegulve.

På gårdspladsen er der en skøn swimmingpool på 4x10 meter. Poolen er 2 meter dyb i den ene ende, så husk badevinger til de mindste! Poolen er normalt åben i perioden medio april til medio oktober. Derudover forefindes stole, borde, liggestole og en grill.

Hovedhuset - udlejningshuset

Det gamle hovedhus (udlejningshuset) er på 100 m2 i to etager. 

I stueetagen er der et stort køkken/alrum, badeværelse med brus samt "bryggers" med et ekstra toilet og håndvask (bagerst i dette rum bag en skydedør er husets gasfyr). Køkkenet indeholder køleskab, ovn, komfur samt alle nødvendige potter og pander samt service til otte personer.

På 1. sal er der tre soveværelser med i alt seks sovepladser. Der er adgang til balkonen fra alle tre soveværelser.

Der er mulighed for to yderligere opredninger (enten på to folde-ud-madrasser eller i køkken/alrummet på en sovesofa).

Se tegning af husets indretning:

Et kig indenfor i hovedhuset

Høloftet og stalden

I direkte forlængelse af det gamle hovedhus ligger vores private del, som er på 170 m2. 

På øverste etage, som er det gamle høloft, er der et stort åbent rum med en meget stor lounge-afdeling samt et køkken med spiseplads. Derudover er der et soveværelse med dobbeltseng samt en hems med to sovepladser.

I stueetagen er der to soveværelser med dobbeltsenge. Derudover er der to badeværelser med brus samt bryggers med fyr og vaskemaskine. 

Se tegning af husets indretning:

Er I mange, der vil holde ferie sammen?

Måske der er en rund fødselsdag eller et sølvbryllup, der skal fejres i Piemonte. Hos os kan I få plads til op til 16 personer, hvor familien kan samles i private omgivelser. Skriv til os, hvis I har brug for at leje begge husene: booking@piemonteferie.dk