
Omgivelserne
Haven, marken og skoven
I samme niveau som gårdspladsen findes der et par områder med græs, blomster og krydderurter til fri afbenyttelse. Fra gårdspladsen er der desuden adgang til en stejl bjergskråning, hvor der tidligere var vinmark. Den er desværre ryddet nu, men måske den kommer tilbage, når vi får mulighed for at tilbringe mere tid i Piemonte. Ved siden af ligger der en lille skov.
Monesiglio
Lige uden for døren er der mulighed for at gå nogle dejlige ture. Det kan både være en lille tur ned til bageren eller måske baren. Det kan også være en smuk tur i dalen, hvor der blandt andet er en meget smuk gammel kirke, eller - hvis man har gode ben - så kan man tage turen op ad bjerget enten til en by på toppen eller hele vejen rundt, så man ender på vejen over for vores hus.